mandag den 20. december 2010

En nulre-sol-inator

Frau Doofenshmirtz har begået endnu en storslået ting, der helt sikkert vil bevise hvor god hun er til at sy. Lad venligst være med at forstørre billedet og kigge på syningerne tak. Hvor kom jeg nu fra... Nåh ja, storslået ting. En baby kan jo ikke leve uden at savle-nulre-sutte på noget, så for at skåne mine følsomme instrumenter (computer, mobil osv.) har jeg lavet en ny opfindelse.
Lad mig præsentere... NULRE-SOL-INATOREN!!!




Faktisk var det mest fordi mor havde efterladt en gammel pose kantebånd og sytilbehør her, og vestjyden (mig) smider jo ikke fine stykker bånd ud på hele 10 cm.
Så frem med et gammelt gult håndklæde, noget lækkerblødt minky og en hel masse stumper bånd. Klippe, sy, stikke, svede, sy, pille op, sy, klippe, stikke, sy og færdig. Det var jo ikke så svært... *host*
Baby har bare at kunne lide den!

Se også