søndag den 20. februar 2011

Lynhurtig bindekjole

Lørdag formiddag kl 10 kommer jeg i tanke om at jeg ikke har nogen kjole at tage på til diamantbrylluppet kl 14. Hmm hvad gør man så?
Man pisker over til stofbunken og finder noget stof der ser stort nok ud, og har en pæn farve. Så måler man, klipper, måler lidt igen og dividerer med pi, klipper lidt mere. Så skal der syes. Kl 12.15 var kjolen/nederdelen/haremsbuksen færdig :-)

Beklager kiksede billeder. Jeg forsøgte selv at tage dem, men det er altså ikke spor nemt. Skal nok prøve at få taget nogle bedre senere. Læg lige mærke til det fikse strikkede varmedunksbetræk. Købte det i en brugskunstbiks engang, og elsker det bare. Mærkelige ting man bare falder for.

Kjolen kan sættes på utallige måder. På billedet over er den bundet om livet, og rynkerne er trukket ud til siden. Den kan også bindes om halsen, og stropperne krydses på ryggen. Den kan også bruges som haremsbukser. Se endnu mere kikset billede herunder ;-)

torsdag den 17. februar 2011

Jordbærmarie bager

Det er dejligt med noget hjælp i køkkenet. Hun blandede selv alle tingene til rugbrødet sammen. Jeg fik nærmest kun lov til at sætte i ovnen. Opskriften får I ikke her ;-)


lørdag den 12. februar 2011

Jordbærmaries guldkorn

Det sidste lange stykke tid er gået med sygdom og manglende overskud, men jeg kan da lige poste en håndfuld citater fra da Jordbærmarie var 2,5 år.

"Man kan ikke nå månen, den er for langt væk, men hvis man kravler op på stigen kan man..."
----------------
"Jeg ææælsker smoothie - jeg kan også godt lide dig far."
----------------
"Se jeg er en mand."
"Nej du er en pige."
"Er du en pige?"
"Ja."
"Er far en mand?"
"Ja."
"Er far en sæl?"
"..... øh..."
----------------

"Min numse er forkølet - Den hoster!"
----------------

"Mor, jeg spiser smadder..."
"HVAD spiser du???"
"Smadder - leverpostejsmadder"
----------------

"Du har en tyk mave mor“ 
"Mmm, hvorfor har jeg det?"
"Fordi der er en baby derinde, og den ligger og breder sig."
----------------

 "Jeg vil gerne danse med en sød mand med slips, men hvis han ikke vil, så danser jeg bare med far."
----------------

 "Mor, det går for ambulangsomt!"

lørdag den 5. februar 2011

En hyggelig dag

Man burde gøre mange ting sådan en lørdag, men i dag har vi slappet af, og ladt rodet ligge. I går aftes fik jeg syet et par natbukser til Jordbærmarie. (Jeg hedder altså Fifi nu, mor.)
Tyttebøvsen er næsten frisk igen efter vaccinationen, så hun kunne godt komme i barnevognen til en middagslur. Hun har ellers sovet inde mens hun havde det dårligt.

Kyllingen og dukken aka "Skatter og Baby" er blevet puttet i dukkevognen, og røg ud på terassen i noget der ligner stormvejr.

Så kunne Jor.., nåh nej, Fifi jo lige tage nogle billeder imens dukkerne sov. Her en meget koncentreret mor der syer nattøj. Burde sove, men det var alt for spændende.
Far leger i kælderen. Han har fået lavet et lille værksted, og der skulle laves nogle kabinetter til musikgrej.
 Så fik jeg syet nattøjet færdigt. Det blev fejret med vafler og juice.



 Nattøjet er godt stort. Det er syet i str 110, og hun er nu 102 cm. Tror nu sagtens det kan gå, for der er elastik ved hænder og fødder. Buksemønsteret er hjemmebikset, og blusen er Onion 20022.


.

torsdag den 3. februar 2011

Jeg er nu officielt ellevild

Ding dong... Juhuuuu!
Se lige en lækker orange-ish sag der kom med posten i dag. Det er en Ellevill Zara Terracotta
 

 Der er ca 20 sekunder mellem billederne. Viklen er godtaget og man sover godt i den :-)


Tyttebøvsen er lidt pjevset i dag. Hun har været ved lægen og startede med at blive forskrækket fordi han aede hende på kinden. Hun skreg af sine lungers fulde kraft igennem hele undersøgelsen, og holdt først op ca 10 sekunder (!) efter hun var blevet vaccineret. Mærkeligt barn...
Hjemme igen har hun sin lille hundehvalpe-stemme på. Piiiv piiv...

Det passer bare perfekt at viklen kom i dag. Regner med at hun skal bo i den resten af dagen.

Se også